Artikel af Doris E. Askeland - oversat af Nanna Mikkelsen
Da jeg opdagede, at min birma begyndte at få en pigmenteringsplet på
næsen, troede jeg at dette var meget, meget sjældent. Jeg havde bare hørt om
et eneste tilfælde tidligere, hvor dette havde ramt en birma. Men efter at jeg
selv fortalte om det til andre, viste det sig, at dette ikke var så sjældent,
som jeg først troede.
Flere
fortalte mig om andre tilfælde, som de kendte til. Naturligvis blev jeg meget
interesseret i fænomenet, særligt fordi jeg jo havde fået det på min kat,
og særligt fordi jeg måtte træffe en afgørelse, om min kat skulle have
afkom efter sig. Et helt naturligt
spørgsmål dukker jo op, nemlig kan dette være arveligt. Så jeg tænkte,
at jeg ville dele mine erfaringer med andre birmaejere og ellers andre, som interesserede
sig for dette. Selvom det
viste sig, at man ikke kan komme med en entydig konklusion.
Jeg vil for ordens skyld gøre jer opmærksom på,
at dette ikke er en artikel som fortæller "sådan
er det" men kun baseret på egne og andres erfaringer. Andre igen kan måske
have oplevet dette helt anderledes.
Hvad er pigmentfejl?
Som regel starter det
på trædepuderne. Har du en kat som har maskefarve på trædepuderne, vil du
kunne se, at disse pludseligt forandringer eller gradvist ændrer sig til rose.
Men det kan være vanskeligt på birmaen. Kan man se skjolder eller ujævn farve på indersiden af ørene, vil man ofte på en birma med
pigmentforandringer kunne se dette endnu tydeligere. Altså at de bliver større eller hele
indersiden af ørene er uden maskefarve. Kanten nærmest hovedebund / tæt ved
øjnene, der hvor der ikke findes pels, kan også miste farven. Her kommer
det som er mest synligt; næsespejlet. Her
kan opstå separat og enkelte pletter, som helt eller delvist taber maskefarven.
Det er almindeligt, at også læbebåndene og kløften mellem næse og og munden
bliver uden maskefarve. I enkelte tilfælde kan det også ses i pelsen, der er
maskefarve. Har du f.eks. en brunmakset birma med vanlig tæt og fin maskefarve,
kan man med lethed se, at enkelte hår mister farve. Dette er naturligt nok ikke
let at opdage, hvis du har en kat med lysere maskefarve, samt tabby eller
tortiemaskede. På sidstnævnte vil der være vanskeligt at opdage på f.eks. næsespejlet.
Denne manglende pigmentering, kan forsvinde helt eller delvist, for nogle
gange at komme tilbage. Eller den bliver der for altid. Det kan også være det aldrig bliver til andet end på trædepuderne, og
ofte bliver der slet ikke lagt mærke til disse mindre forandringer.
Hvordan starter det?
Det kan starte på to måder. Den ene måde, hvor du først ser en
lille plet, som breder sig for at
bliver større og større. Den anden måde er at hele næseløbet mister
pigmentet ved gradvist at blive
lysere. Dette kan ske med utrolig hast, og havde jeg ikke set det selv, ville jeg
nok have haft problem med at tro det kunne ske så hurtigt.
Artikel af Doris E. Askeland slut.
En meget ung brunmasket, som har mistet sin sorte pigment på næsespejlet. Men også selve masken,
har mistet en del farve. Forinden havde katten en helt sort næse og var flot udmasket.
Hvad kan man gøre?
Det er ikke dokumenteret, men erfaringer har vist, at det kan hjælpe at give katte biotin.
Biotin, også kendt som vitamin H eller coenzym R, er et vandopløseligt B-vitamin (vitamin B 7).
Biotin findes i; lever, nyrer, mælk, fisk, gær, nødder og kornprodukter.
|